Mange danskere køber økologiske produkter på daglig basis. Bevæggrundene er mange, men tæller som regel hensynet til bæredygtighed, dyrevelfærd og ikke mindst ønsket om at indtage færrest mulige pesticidrester fra konventionel landbrugsproduktion. Men når det kommer til vin, er det som om det økologiske sindelag træder lidt i baggrunden på trods af, at ikke-økologisk vinproduktion faktisk er blandt de landbrugsprodukter, der indeholder flest pesticidrester. 

I Biovini er det vores indtryk, at det primært skyldes en usikkerhed overfor om smag/kvalitet og pris hænger sammen, når man køber ikke konventionelt dyrket vin. Man har forståeligt nok ikke lyst til at tage for mange chancer, hvis man kaster i omegnen af 100 kr. efter en vin. Derudover spiller tilgængeligheden og det forholdsvis begrænsede udbud af øko-vin nok også en rolle. Biovini har sat sig for at gøre noget ved det hele. Vi vil udvide udbuddet af øko-vin og samtidig vise at økologisk vin, både som hverdags- og som luksusoplevelse er et mindst ligeså godt køb, som den konventionelle vin.

Den økologiske og den biodynamiske vin udmærker sig ved, at der i marken ikke bruges nogen former for pesticider eller kunstgødning. Dermed er der plads til biodiversitet og sunde forhold i jorden og på planterne. Det er dermed naturlige druer, der kommer med i kældrene. Her er der til gengæld mulighed for at benytte forskellige – men væsentlig færre tilsætningsstoffer – og det i væsentligt mindre omfang end i den konventionelle produktion. Det er dermed op til de enkelte producenter, hvordan de anvender disse muligheder. 

Heldigvis er kravene til økologiske landbrugsprodukter i EU er ret skrappe – men er på globalt plan varierende. Generelt ser de ud som følgende:
• Der må ikke bruges pesticider, fungicider, kunstgødning, antibiotika etc.
• Markerne skal have være dyrket økologisk i minimum 3 år.
• Man skal føre en logbog over produktion og salg.
• Man skal lade sig underlægge periodevis inspektion

På grund af risikoen for svampesygdomme er det dog stadig tilladt, at anvende kobber på økologiske vinmarker.

I 2012 strammede EU op på reglerne for at få godkendt sin vin som økologisk og dermed få lov til at anvende det grønne økologiske EU-logo. Reglerne berører i høj grad de fremstillingsmetoder og tilsætningsstoffer, der anvendes efter vindruerne er høstet.  Af særlig interesse for den almindelige forbruger er blandt andet kravet om et lavere sulfitindhold i økologisk vin end i konventionel vin.

Svovlen sikrer holdbarheden i flaske. Som tommelfingerregel må økologer bruge halvdelen af, hvad de konventionelle må anvende – og biodynamikerne må bruge op til halvdelen af, hvad de økologiske vinbønder må anvende. Men det hører med til billedet, at mange vinbønder begrænser tilførsel af svovl til et minimum. Og nogle anvender det slet ikke – uden at det er blevet til viltre og uforudsigelige naturvine. (Bl.a. Montirius fra Rhône)

Men man kan ikke slippe helt for sulfitter, da de dannes naturligt under gæringen. Men denne mængde er minimal. Indholdet af sulfitter i vinflasken halveres i øvrigt hvert år, så ældre vine har betydeligt mindre svovl end unge vine – og vine fra Frankrig og Italien har typisk mindre svovl end vine fra andre EU-lande. I den anden ende indeholder oversøiske vine generelt meget svovl.

Det er glædeligt at den økologiske vinproduktion både på marken og i vinificeringen vinder frem. Men det er hårdt arbejde og indebærer også en økonomisk risiko for vinbonden. En tommelfingerregel siger, at udbyttet på en økologisk dyrket vinmark er cirka 20% mindre end ved en konventionelt dyrket vinmark. Endvidere løber der op til 20% ekstra i omkostninger til, såvel i arbejdstimer som materiale. Hos Biovini synes vi, at det commitment til økologisk produktion i en konservativ branche aftvinger respekt. Og det gør ikke noget dårligt for smagen at være vidende om det hårde arbejde og de mange overvejelser der ligger bag, når en vinbonde beslutter sig for at arbejde med marken i et harmonisk samarbejde med naturen